Om os

MAGE & UMAGE

et kursus for par

 

I mit liv med Søren har jeg lært at værdsatte de forskelle der er mellem os to, mellem mand og kvinde. Jeg vil hellere drage fordel af vores forskelle, fremfor at bekæmpe dem. Det afspejler sig også i den form for parterapi vi praktiserer. Vi har hver vores force, hver vores kompetencer. Det er befriende og givende, at se Søren som min medspiller i stedet for min modspiller, både i arbejdet og i livet.

 

For mig er kommunikation fra egen banehalvdel noget af det vigtigste at mestre. Det skaber tydelighed, rum og respekt. Jeg elsker klarhed! Igennem mit liv har jeg udviklet en særlig sensitivitet for hvornår 'den anden' kommer over på min banehalvdel. I vores fælles liv har jeg har oplevet hvor befriende det er når vi begge to holder os på hver vores bane. At vi giver hinanden lov til at være den vi er. Det har jeg hjerte i at videregive til andre.

 

 

Thea og Søren, I er et fantastisk par - jeres imødekommenhed og gode udstråling gør at man straks føler sig tilpas, på trods af temaet vi kommer for. Min mand og jeg havde gennem lang tid haft sværere og sværere ved at finde en god og positiv kommunikation imellem os, men efter at have været hos jer, har vi fået stor indsigt og forståelse for hinanden. Vi har netop tegnet os op for nogle flere timer for vi vil gerne være endnu bedre til at møde og respektere os selv og hinanden. Før var vores hverdag fyldt med vrede og frustrationer nu er vi begge meget mere glade og nærmest nyforelsket :-)

B.L.

Vi Thea og Søren

 

To dream the person you would like your partner to be,

is to waste the person your partner is.

 

Det vigtigste for mig, i mit liv med Thea, er at bevare forbindelsen. Det har jeg meget hjerte i, også i vores parterapi. At lære hvordan forbindelsen kan skabes, plejes eller genoprettes, hvis den er blevet brudt. Det paradoksale er, at jo mere forbundne vi er, desto friere føler jeg mig.

 

 

For mig er en af de vigtigste byggesten i et parforhold, at have indsigt i mig selv og i den anden. Hvem er jeg, hvem er du? Det er givende at udforske hinandens virkeligheder og hinandens perspektiv. At kunne give udtryk for mine følelser, og at være interesseret i at kende Theas følelser - uden dom. I vores fælles liv er der plads til to forskellige, og to lige gyldige, lige sande verdensbilleder. Det handler ikke om at have ret, men om indsigt. Når begge billeder er lige gyldige, behøver der ikke være magtkamp om det.

 

Slettevej 25 | 2870 Dyssegård | Thea mobil 25 60 19 09 | Søren mobil 28 71 22 09 | mail: thea.strange@gmail.com